Jens Passarge

Jens Passarge: De ældre skal have en værdig pleje

Ældreplejen er det vigtigste område for mig. Vi skal i Dragør Kommune være innovative og udnytte velfærdsteknologi, når den giver mening. Den vej skal vi ned ad for at frigive personaletimer, så der bliver mere tid til de ældre.

Vi skal sørge for, at vores ældre føler sig trygge på vores plejehjem og i eget hjem, og det gør vi ved at bruge flere timer på den personlige kontakt og pleje. De varme hænder er altafgørende i vores omsorg.

Jeg ønsker at udvide klippekortordningen, som giver den ældre en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen, der kan bruges efter eget valg. Det kan være til ekstra rengøring eller en tur til frisøren – det giver større værdighed.

I den næste valgperiode bliver vi også nødt til at se på en mulig udbygning af Enggården – prognoserne siger, at vi inden for de næste 5 år vil have en befolkningssammensætning, hvor 25 procent er over 65 år.

Vi politikere kender ikke alle svar, og derfor er det for mig altafgørende, at der genskabes gensidig tillid og et godt samarbejde med Ældrerådet og de lokale ældreforeninger.

Liste T er din sikkerhed for en værdig ældrepleje!

Bedre transport mulighed fra Dragør og Søvang.

Jeg har siden januar 2014 arbejdet med at forbedre muligheden for komme til og

fra Søvang og lufthavnen med offentlig transport.

Jeg vil i den kommende periode arbejde målrettet på en etablering af en lokal ringlinje til og fra Metroen i lufthavnen, som har en køreplan, der dækker Dragør Kommunes behov både morgen og sent om aftenen.

Søvang: Her ser jeg en mulighed for at ændre bus 33 med en taxiservice – en sådan service skal kunne afhente kunder ved stoppesteder på Fælledvej og Kræmmergården i tidsrummet fra 04:30 til 23:30, så borgerne i Søvang får nem forbindelse til bus 350 og 35 samt en nyetableret ringbus.

Liste T vil have fleksible trafikløsninger.

Unge skal have det trygt og sikkert i Dragør

Jeg er i de seneste 4 år løbet mod en mur af gode undskyldninger for ikke at etablere et samlingssted for Dragørs unge, som minder om den hedengangne Fregatten. Det er stadig et stort ønske fra mange unge at have et sted at være. Derfor vil jeg arbejde videre med at søsætte en ny Fregatten.

Personlige mærkesager

  • Ældrerådet skal være en samarbejdspartner
  • En værdig pleje og et rent hjem
  • Velfærdsteknologi med omtanke
  • Bedre busforbindelse til metroen fra Dragør og Søvang

 

Min baggrund
Jeg sad i kommunalbestyrelsen 2002-2005 som formand for socialudvalget. Blev valgt i 2014 for Venstre, men er nu en del af Liste T. Jeg har i denne periode været formand for Social- og Sundhedsudvalget i cirka 1 år.

Jeg er 54 år og gift med Charlotte, vi har 2 voksne børn. Jeg arbejder i SAS som supervisor og ejer i-beauty/Skøn på Magleby Torv med min kone.

 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende Liste T’s politik og mine personlige holdninger, så er du velkommen til at kontakte mig:

Jens Passarge
Thimandsvænget 27
2791 Dragør
Tlf. 27 19 83 23

Mail: jensp@dragoer.dk

Læs mere på www.t-dragoer.dk
Mød os på Facebook, Instagram og YouTube

Tilbage til kandidatlisten